tirsdag den 16. august 2016

Min udgave af en wok ret



Så har man været i køkkenet igen i. Dagens opgave gik ud på, at vi fik frie tøjler til at være kreative, men vi fik dog en opskrift som vi kunne følge, så vi ikke var helt tabte.
Opskriften lyder (det er kun til 1 person):

Kylling i wok - Nudler (eller ris)

- 280 g kylling i strimler
- 2 spiseske olie (sesam)
- 1-2 røde chilier uden kerner
- 1 fed hvidløg (Tilføjede jeg for at give den et ekstra kick)
- 1 spiseske finhakket, frisk ingefær
- 3 gulerødder
- ½ porrer (Vi brugte porrer i stedet for forårsløg. Der skal bruges 4 forårsløg)
- 3 blade savoykål
- 250 g tørrede æggenudler (Da vi brugte ris, skal du bruge mellem 60-80 gram)
- 1 spiseske limesaft
- 1-2 spiseske østerssauce
- 1-2 spiseske soyasauce
- 1-2 spiskeske honnig (denne del var noget jeg selv tilføjede)

  • Skær kylling i strimler. chili, ingefær og hvidløg snittes fint. Mariner kyllingen med limesaft, østersauce, soyasauce, chili, ingefær og hvidløg
  • Sæt en gryde over med vand til at koge nudlerne (risene) i.
  • Gulerødder skæres i tynde strimler (også kaldet julienne). Savoykål skæres i strimler (også kaldet chiffonade) og porrerne skæres i halve, tynde skiver.
  • Kom kyllingen med marinaden i 3-4 minutter i olie i en wok eller en stor stegegryde.
  • Gulerødder tilsættes og svitses i 2 minutter, tilsæt savoykål og porrer, og svits i 4 minutter.
  • Kog og adryp nudlerne (hvis det er ris, skal de selvfølgelig ikke afdryppes), vend dem i retten og varm retten godt igennem. (HUSK salt)
  • Smag til med limesaft, østerssauce, sesamolie samt soyasauce, og serveres rygende varmt.  

Du vælger selvfølgelig selv, hvordan du kunne tænke dig at anrette din ret. Det jeg har gjort, er at jeg har taget en lille springform, kommet ris ned i bunden, trykket lidt på det for at holde risene sammen. Derefter kommet med wok ret oven på risene (Billede ses i bunden). jeg vil anbefale, hvis du ikke har kommet alt for meget limesaft i din ret, så lige give den lidt på toppen inden retten serveres.

Grunden til at jeg selv tilføjede honning er, vi har det sure fra limesaften, salt fra salten og soyasauce, umami fra sesamolie og østerssauce og bitter fra ingefæren. Og jeg har altid lært, at hvis du skal lave den perfekte ret, skal du have alle smagsnuancer med. Det smagte fantastisk og kan klart anbefales, da det ikke tager lang tid om at lave, og det mætter godt.



Tak for at i læste med, kommer med et indlæg igen hurtigst muligt :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar