onsdag den 16. november 2016

Kreativ i køkkenet

Hejsa!!

Så var det endelig min tur til at være kreativ i køkkenet. Jeg lavede en hovedret og dessert. 

Hovedretten bestod af:
Oksemørbrad med hasselbagte kartofler, stegt spidskål og bearnaise som (min sovs blev desværre ikke god, så fik hjælp). 

Oksemørbraden blev tilberedt en time i ovnen og skåret ud i fine tykke skiver (alt efter hvad man nu har lyst til). Kartoflerne blev skrællet og skåret halvt igennem og derefter sat i ovnen til de fik en gylden farve. Råd til hasselbagte kartofler: Hvis du har svært ved ikke at skære hele vejen igennem med kniven, så tag en kødnål og stik hele vejen igennem kartoflen, cirka der du gerne vil have kniven skal gå ned til, derved undgår du at skære hele vejen igennem (dog skal det siges, at det slider meget på kniven ved at bruge denne metode).
Spidskålen er skålet ud i strimler og vendt på en pande med noget olie på (smør kan selvfølgelig også bruges)

Da det ikke er mig der har lavet sovsen, kan jeg kun informere om mine erfaringer og hvad jeg har fået af vide man skal.

Først tager du noget smør og smelter i en gryde på svag varme (det må ikke blive brunt). imens tager du hvidvins eddike og æggeblommer og blander sammen i en gryde under konstant omrøring. Når æggeblommerne og hvidvinseddiken er begyndt at blive glat, skal du bruge det smeltet smør. Du skal kun bruge det øverste små i gryden, det vil sige, det gennemsigtige.
Nu kommer den svære del. Du tager en ske og begynder at hælde smøren stile og roligt i den æggeblanding, MEN ikke for meget af gangen, hvis det går for stærkt, skiller den!. Under hele processen skal der piskes som gal. Du bliver ved med at hælde smør i til den har fået en glat konsistens. Og husk, IKKE FOR MEGET VARME, en huskeregel, du skal kunne have din lillefinger i sovsen uden at brænde dig.
Når konsistensen er klar, tilføjes der frisk estragon og voila, så er der bearnaise sovs.

Anretningen kan ses på billedet nedenunder.


Min dessert derimod, giv rigtig godt! På billedet ses halve chokoladekugler fyldt med jordbærcreme, friske jordbær og mynteblade, som tilbehør er der vaniljeis med lidt revet chokolade ovenpå.


Fremstillingen af denne ret er faktisk meget enkel. Først for at lave de halve chokoladekugler, skal du bruge chokolade som smeltes i et vandbad og derefter smøres ud i silikoneforme (størrelsen vælger du selv). Når alle formene er blevet smurt ud, tager du og sætter det i fryseren til de er hårde.

Jordbærcremen:
250 g frosne jordbær (eller friske)
100 g flormelis
5 husblas blade
1 dl. piskefløde.
1-2 dl. hyldeblomstsaft

Først skal de frosne jordbær optøes og blendes med flormelis. Husblasen udblødes i vand og smeltes i hyldeblomstsaften og røres i puréen. lad blandingen stivne let før den blandes med den stiftpiskede fløde.

Når alt dette er gjort, tager du forsigtigt chokoladerne ud af deres forme, og stiller på en tallerken. Derefter kommer du jordbærcremen i en sprøjtepose og fylder op til lidt under kanten. Put derefter et stykke jordbær i cremen og et mynteblad.

Vaniljeisen er desværre ikke min, da det blev alt for sent og ikke kunne nå at lave det fra bunden. Men en klat vaniljeis lægges overfor de 2 chokolade forme og drysses med finrevet chokolade.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar